Is!

Min søster mente altså at jeg havde brug for at tage ned på den lokale iscafe i dag sammen med hende. Og hun gav! Min nærige søster ville bruge penge på MIG! Så jeg havde jo ikke noget valg, jeg var NØDT til at udnytte hendes sjældne gavmildhed :p

Tilgengæld var hun umulig at komme af med bagefter. Så det endte med at jeg først kunne få hende ud af døren da jeg havde lovet at hun i næste weekend må farve mit hår og klippe mig… Jeg kommer til at gå sommeren i møde sorthåret og med en underlig frisure… suk..

Jeg føler mig så værdsat når…

…jeg kommer hjem til min mor og min søster farer mig i møde og fortæller hvor højt hun elsker mig.
Mig: “Jeg har ikke købt et påskeæg til dig.”
Søs råber meget forurettet: “ARJ!” slipper mig og går.

Senere på aftenen sidder jeg og kæmper med min mors nyindkøbte youseeboks. Imens sidder min mor i sofaen og siger:
“Hold op jeg ved ikke hvad vi skulle gøre uden dig!”
Mig: “Næh… så ville I vel ikke have en eneste elektronisk dims der virkede herhjemme.”
Min mor siger helt forvirret: “Ååh.. jeg talte til hunden!”

Det slutter så af med at jeg går ud på badeværelset, vejer mig og og kommer glad ud fra badeværelset:
“Jeg har tabt mig 4 kilo siden jeg startede med at cykle! Juhuu!”
Min lillebror konstaterer tørt: “Nå, så mangler du jo bare 20 mere…”

Så gik jeg hjem! :p