Sådan får man et barn.

Superheltemor lavede et indlæg om sjofle børnebøger tidligere i dag, hvilket mindede mig om en børnebog jeg har stående i reolen. Jeg fandt den en dag jeg var på biblioteket med min søster, det var en af de udgåede bøger, så for 5 kr erhvervede jeg mig denne bog:

Jeg har sjældent grinet så meget som jeg gjorde da vi læste bogen igennem første gang. Der bliver IKKE lagt fingre imellem her!
Det starter stille og roligt ud:

“Her er det lille barns far og mor. De har fået barnet sammen.”

Men så bladrer man liiige en enkelt gang og så får man denne svada i hovedet:

“Her har faren og moren ikke tøj på. Så kan du se morens bryster og morens revne. Morens revne hedder kussen.
Du kan se farens tissemand. Tissemanden hedder pikken. Du kan også se den lille pose, faren har mellem benene. Den hedder pungen.”

Det bliver bedre endnu:

“Moren og faren kan godt lide hinanden. De kysser hinanden. Farens pik er blevet stor. Den stritter lige ud i luften.
Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt.”

Og så yndlingssiden! DEN har vi grinet af højt og længe:

“Moren og faren lægger sig på sengen. De putter pikken ind i kussen. Nu kan de lege sammen. Faren og moren gynger op og ned.
Det kalder man at bolle eller at sam-lege. (WTF??)
Det kan være noget så sjovt og rart.
Moren og faren kan få et barn på den måde hvis de selv vil.”

Sådan! Så har jeg givet min søster sexualundervisning for ALLE pengene!

Så kommer der en heeeelt masse kedelige sider om hvordan morens mave vokser og blabla.
Men ender så ud med dette billede af fødslen:


Hvad sker der lige for at lægen bare står oppe i morens hovedende og kigger på? Så kan barnet sgu bare splatte ud på gulvet! :p

Men hvad gi’r I mig? Er den slags bøger i dag ligeså detaljerede som dengang i 79? Jeg mindes i hvert fald ikke at jeg har set noget lignende det her.

Reklamer

Jeg har fået min wii!

Kl 8:47 i morges blev jeg vækket af en meget vedholdende banken på min dør. Min første tanke var jo selvfølgelig at det måtte være min wii, så jeg springer op og løber ud til døren… og dér kommer jeg så i tanke om at jeg har intet andet end en t-shirt på… og meget uglet hår. Jeg når lige at tænke PYT, postbudene er vel vant til lidt af hvert, åbner døren og ser ind i et meget ungt og meget målløst fjæs og en mand som meget hakkende undskylder fordi han har vækket mig. Det var åbenbart ikke et syn han lige var så vant til! Jeg forsøgte ellers at gemme mig lidt bag døren…

Men ind kom min wii og jeg begyndte selvfølgelig straks at pakke den ud. Jeg var faktisk ret vild med skufferne:

Jeg skulle jo straks prøve wii fit plus som fulgte med og bliver guidet igennem af et meget pædagogiskt board indtil den skal udregne mit BMI:

Jaja, jeg er da ikke blandt de tyndeste, men “obese” alligevel. Men det blev værre endnu. Efter balancetesten fik jeg smidt denne kommentar i hovedet:

Hva’ fanden bilder den sig ind?! Haha!
Min wii og jeg har allerede fået et had-kærlighedsforhold til hinanden. Jeg kan mærke at det bliver godt det her. Eller rettere… jeg kan mærke at jeg har skideondt i hele min krop. Så noget godt må den da have gjort – udover at svine mig til!

Ups…

…jeg kom til at købe en wii… Jeg forsøger at overbevise mig selv om at det er en god ide fordi jeg jo godt ved at jeg aldrig kommer i fitnesscenter – så SELVFØLGELIG kommer jeg til at buge den meget… klart nok…
…og så skal jeg i øvrigt leve af havregrød resten af måneden! Men det er jo også en slags slankekur!

Pulsen op!

I går eftermiddags cyklede jeg hjem til min onkel og tante for at hygge lidt med dem og min 6-årige kusine Maja.

Der har bare været run på. Jeg har løbet, sjippet, hulahoppet, leget hest, hoppet på kængurustylte, spillet wii… (kæææft jeg gad godt have en selv!)
Og så med en cykeltur frem og tilbage på ca 25 km i alt. Jeg tror vist lige jeg har fået indhentet alt det motion jeg burde have dyrket i løbet af ugen. Tilgengæld er mine ben så døde nu at jeg ikke aner hvordan jeg nogensinde skal få slæbt mig i bad.
Jeg skal i byen i aften og jeg tror mine venner ville sætte pris på at jeg skred i bad først…

Men først lidt stemningsbilleder fra i går og i dag!


Mig og min flooootte cykelhjelm. Jeg elsker den!
Heldigvis er billedet taget INDEN jeg begyndte at cykle… så knap så pæn ud da jeg nåede frem!


Jeg fandt min søde mis. Han er sgu skøn! Og vildt kælen, var næsten umuligt at tage et ordentligt billede af ham fordi han hele tiden skulle snakkes med.


På vej hjem cyklede jeg en vej jeg aldrig har været på før. Det var vildt idyllisk med marker og køer stort set hele vejen hjem. Så gjorde det slet ikke noget at vejen var 5 km længere. Jeg er vild med mælkebøtter. Synes de er vildt flotte og bliver altid så glad når jeg ser en masse af dem som her.

NU må jeg vist hellere komme i bad!

Jeg har leget med perler!

Min fantastisk søde ven, Mario gav mig jo en ordentlig røvfuld perler i weekenden fordi jeg tilgengæld lovede at lave biler til ham.
Så det har jeg selvfølgelig gjort!


Og der blev sørme også plads til et par space invaders til min klassekammerat… hun har vist en eller anden ide som krævede sådan et par fætre!

Men de er jo ret søde… måske jeg skulle lave et par stykker til mig selv.

Man ved man burde tabe sig når…

Jeg har lige været et smut forbi min (pisselækre) læge i dag til den der livmoderhalskræftsundersøgelse som man jo skal til.

Vi pjattede lidt som sædvanligt og jeg fik så besked på at tage underdelene af og hoppe op på briksen, så det gjorde jeg jo så. Så siger han til mig at jeg skal lidt længere hen til kanten… og liiiidt længere… og så får briksen overbalance og jeg ender nede på gulvet!
Og så døde jeg en lille smule af grin!
Min læge forsøgte at holde masken og sige noget i retning af at det ikke burde kunne lade sig gøre og det i hvert fald ikke var fordi jeg var tyk, men blabla… men ender også med at må sætte sig på en stol og grine.

Men jeg kom op igen og fik gennemført undersøgelsen selvom jeg grinede så meget at han havde svært ved det.

Hvis det ikke er en motivation for at komme igang med at tabe sig, så ved jeg ikke hvad det er! 😀

Jeg var også til psyk og fik min diagnose. Jeg har ADHD og jeg har det egentligt helt ok med det. Jeg har jo også haft ret lang tid til at vænne mig til tanken.
Jeg har sagt jatak til medicin – og med den der oplevelse i hovedet er det måske godt nok, eftersom een af bivirkningerne ved ritalin er vægttab!