Perlerier

Jeg har jo slet ikke vist mine seneste perlerier!


Så glemmer jeg i hvert fald ikke hvad jeg hedder!

Jeg sidder selvfølgelig ikke og laver perler fremfor at læse til eksamen… nej nej.. det gør jeg slet ikke… ikke det mindste.

Det er selvfølgelig af HELT andre grunde jeg ikke har åbnet en matematikbog i over en måned. Jeg bliver ved med at tro at der er lang tid til d. 15. juni. Det er ligesom om at det først er nu at det er ved at gå op for mig at det er på onsdag og at jeg måske har lidt travlt. Jeg ved i øvrigt ikke engang hvor min matematikbog er. Eller eksamensspørgsmålene. Min hjerne er vist også væk.

En kompliment?

I går var min søster hjemme hos mig.
Pludselig udbryder hun: “Arj, hvad er der sket med dine ben?!”
Jeg kigger ned af dem og siger: “Æhm… mine ben? Er der noget med dem?”
Sofie: “Jaer! De ser helt vildt underlige ud!”
Mig, en smule forvirret: “Underlige? Hvad? De ser sgu da ud som de plejer…”
Sofie: “Nååå! Det er bare fordi de er blevet tyndere!”

Det kan man vel godt kalde en slags kompiment.. måske…

ALDRIG mere fysik!

Fysikeksamen er overstået! Hurra!

Jeg fik 4 og er bare så lettet over at det er slut. Jeg behøver aldrig mere tænke på amplitude, lampda og gitterligninger. SIKKE en befrielse!

Det fejrede jeg selvfølgelig med masser af øl og… nå nej. Til gengæld var jeg en tur hos min psykiater. Vi skulle jo snakke medicin.
Men han mente ikke at jeg skulle starte på det midt i en eksamensperiode og eftersom jeg kommer til at forsvinde i alkoholtåger mere eller mindre hele juli, så kom vi frem til at det nok bare var bedst at vente med medicin til vi rammer august. Så jeg venter så.