Det går ikke altid helt som planlagt i mit liv…

…stregerne er ikke særligt tydelige, men de er der. Jeg har fået det bekræftet hos lægen.

Jeg er 5+4. Det var virkelig ikke planlagt. Jeg har kun været sammen med min kæreste i 1 1/2 måned, men vi er ret enige om at beholde det.

Men ssh… det er en hemmelighed. Hele verden behøver ikke vide noget endnu. Der kan jo nå at ske meget 🙂

Reklamer

Tæer!

For noget tid siden lå vi i sengen og jeg sagde:
“Jeg kan bare godt li’ hele dig!”
Ham: “Jeg kan også godt li’ hele dig… undtagen dine tæer!”
Mig: “…”
Ham: “Arj, så slemt er det heller ikke… jeg har da set værre tæer…
…på en gnu!”

I dag sidder vi og ser “For lækker til love” hvor klamme Ann-Lie fra Aalborg kammer over med hendes krav. Jeg fortæller manden at hun i et tidligere program har droppet en fyr fordi han havde grimme tæer.
Han siger så at det forstår han da godt, han var da også tæt på at droppe mig pga mine virkeligt grimme tæer… o_O

“Nåmmen, så er der kun to (han havde også nævnt en anden ting) ting galt med mig eller hvad?” siger jeg så?

“2?! Nej du har sgu da 10 tæer!!”

… Øj… jeg er bare SÅ go’ til at finde mænd der smider om sig med komplimenter! Haha!

Laseroperation

Jeg var til forundersøgelse med henblik på at få en laseroperation i fredags.
Det var to timers gloen i mine øjne, øjendråber der sved og gjorde mit blik sløret og en samtale der forløb nogenlunde sådan her:
Øjenlæge: Du har -8,50 og -8,75 på dine øjne, så du kan godt få en gratis laseroperation, er du interesseret i det?
Mig: Ja…
Øjenlæge: Du skal bare lige være klar over at med din styrke kan du ikke få perfekt syn, det ender nok på omkring minus 1-2 stykker.
Mig: Armen klar forbedring, jeg napper operationen!
Øjenlæge: Så er der alle bivirkningerne. Nogle kan ikke gå med linser bagefter, du kan komme til at få udtørrede øjne, hornhinden kan løsne sig hvis du feks får kastet en snebold i hovedet og blablablablabla… blablablabla… bla…
Vil du stadig have operationen?
Mig: …. æhm… det tror jeg… måske… tør jeg?…

Og så gik jeg ud med en tid til laseroperation d. 23. januar. Gisp!

Første arbejdsdag

Der er visse fordele ved at have fundet sig en håndværker. Der er i hvert fald ingen risiko for at jeg kommer for sent op så længe jeg sover hos ham – hans vækkeur ringer 5:30. 

Så hausfrauen stod først op og lavede kaffe og smurte madpakke – og har også allerede tømt opvaskemaskinen. Armen altså. Og klokken er ikke engang 7 endnu. 
Så lige nu sidder jeg og stener Go’morgen Danmark og spiser hjemmebagte rødbedeboller
De blev lidt mærkelige fordi jeg prøvede at lave dejen med min røremaskine, men de smager som altid helt fantastisk!
Jeg skal starte på mit nye job i dag… heldigvis starter jeg stille og roligt ud med en arbejdsdag fra 9:30-14:30 – gid man kunne nøjes med det altid! 
Jeg kommer til at være en af de yngste på jobbet, så det bliver noget af en omvæltning i forhold til hvad jeg har været vant til det sidste 1 1/2 år hvor jeg har været blandt de ældste.
Så nu skal jeg til at lege voksen. Men det kan jeg også godt… så længe jeg bliver betalt for det! 😉

Godt nytår!

Den lille mand og jeg valgte den nemme løsning til nytårsmenuen da vi var ude at handle i fredags… og heldigvis for det, for da vi nåede hjem blev jeg ramt af den roskildesyge som han havde haft tidligere på ugen. 

Vores ret sparsomme nytårsbord. 

Forretten.
…og desserten. Glemte at tage billeder af hovedretten, men alt maden smagte faktisk overraskende godt. 

Og jeg er selvfølgelig lisså smuk og charmerende som altid. 
Nu er det så 2012 og jeg håber fanmer at det her år viser sig fra en noget bedre side end 2011 har gjort. 
Det starter i hvert fald bedre – jeg sidder her og kan kigge lige over på min fantastiske kæreste (bvadr – du må godt slå mig Mia!) og i morgen starter jeg på mit nye job. Og jeg glæder mig!