Bebsetøj

20120417-190214.jpg

Se lige hvad min bebs har fået af min oldemor. Den er så fiiiin!
Jeg har ikke set hende i årevis, men til min lillebrors konfirmation i søndags stak hun mig blusen, bare fordi. Armen altså… halløj dårlig samvittighed. Er simpelthen for dårlig til at besøge familien!

I går aftes…

…da vi lige var gået i seng, lagde manden sine ISKOLDE hænder på min mave.
“Arj, du får babyen til at fryse!” sagde jeg.
Ham: “Nejda… Der er jo et ordentlig spæklag mellem mine hænder og ham!”
Mig: “Siger du at jeg er en hval?!”
Ham: “Nejnej… men du er en flodhest!”
Mig: “…”
Ham: “Armen en flodhest er da mindre end en hval, det var en kompliment!”

I næste åndedrag sagde han så at han glædede sig til jeg rigtigt begynder at vokse, og selvom jeg godt ved det kun er fordi han glæder sig til at mine bryster bliver større, så blev han tilgivet 😉