For 4 uger siden…

…fik jeg en snasket og slimet lille baby op på maven lige nu (hold kæft vintertid!)

Hun er så sød og nem. Græder stort set kun når hun vil skiftes eller have mad. Brokker sig ikke over at der næsten dagligt er et rend af mennesker der vil dikke og holde. Er så småt begyndt at smile bevidst til os.
Hun lader også sin mor sove med 4 timers intervaller stort set hver nat.

20121028-111703.jpg

…OG har sørget for at jeg har glemt min årlige fødselsdagskrise! Jeg bliver 28 i morgen. Og lige nu gør det slet ikke ondt! 😀

Reklamer

Søde lille baby

Tænk nu har jeg allerede haft min lille baby i 12 dage!
Vi er i total babybobbel herhjemme, sidder bare og kigger forelsket på hende dagen lang.
Indtil videre har hun været så nem, er kun vågnet et par gange hver nat, skriger kun når mor er for langsom med babsen eller med at give tøj på om morgenen… og åååh hun er skøn!
Og billedspam!

20121012-194317.jpg

20121012-194340.jpg

20121012-194413.jpg

20121012-194523.jpg

20121012-194534.jpg

Fødselsberetning

Søndag d. 30/9-12

Kl 3:45 vågnede jeg ved at jeg skulle tisse. Vendte mig – som sædvanligt – prustende og stønnende om i sengen, men halvvejs begyndte der at sive noget ud af mig og jeg nåede at tænke at det for helvede sgu da var løgn det der! Var jeg nu også begyndt at pisse i bukserne?!
Men så kunne jeg jo godt mærke at det nok ikke var tis, så jeg slog til Anders og sagde at vandet vist var gået.
Han blev vildt forvirret og var nærmest på vej ud i bilen med det samme, men jeg fik ham stoppet for på det tidspunkt havde jeg ikke veer endnu.
Jeg ringede til FG og aftalte at vi kom til tjek kl 8.
Derefter gik Anders ud for at montere autostolen, mens jeg fik pakket de sidste ting.
Veerne begyndte så småt en times tid senere, men jeg syntes egentligt ikke at de gjorde ondt. Vi fik morgenmad og kørte mod Viborg.
Jeg var overbevist om at jeg ville blive sendt hjem igen, så da vi kom til sygehuset, sagde jeg til Anders at han bare kunne lade taskerne blive i bilen.
Vi tog op på svangreafdelingen og blev modtaget af jm-studerende Sarah som tog os med ind i et undersøgelsesrum.
Der viste det sig at jeg allerede var 4 cm åben, så var åbenbart i aktiv fødsel. Hun informerede mig også om at fostervandet var grønt, så jeg skulle tjekkes ekstra.

 Kl 8:45 blev jeg fulgt ned på fødegangen hvor jeg fik klyx og derefter fik kørt CTG, men det var svært at måle fordi jeg er fed 😉
Jeg var nu 6 cm åben.
For at holde øje med Kamma ville hun gerne sætte en elektrode på hendes hoved, men Kamma blev ved med at rotere rundt, så det ikke kunne måles. Jm Kirsten blev tilkaldt og forsøgte også et par gange, til hun til sidst gav op og de lyttede med doptone i stedet, som viste at Kamma havde det fint derinde.

 Kl 9:30 fik jeg en ny jm Karin, som fortalte mig at hun altså var nødt til at gå kl 12:45, da hun egentligt havde fri. Jeg fortalte hende at det ville jeg skide på, for til den tid HAVDE jeg født! Basta!

 Kl 10 syntes jeg virkelig at veerne begyndte at gøre ondt. Men fik ros for min måde at håndtere dem og var meget glad for iltmasken.
Jm Karin forsøgte at sætte en elektrode på Kammas hoved igen, men det ville bare ikke lykkes. Og det var stadig svært at måle hjertelyden udvendig.
Mine veer varede ca 60 sek og kom med 2 minutters interval.
Jeg nævnte flere gange at jeg meget gerne ville op og gå, da jeg ikke kunne holde ud at ligge stille på briksen. Men hun ville ikke lade mig rejse mig når hjertelyden ikke kunne måles ordentligt.

 Kl 10:30 fik jeg dog lov til at komme op at gå efter et mindre hysterisk anfald hvor jeg fik fortalt jm at hun var syg i hovedet fordi hun har født 3 børn og i øvrigt slog Anders fordi jeg ikke kunne holde ud at han rørte ved mig.
Jeg kom på toilet og Anders kommenterede at snasket der løb ud af mig lignede tomatsalat med feta… hvilket jm og Anders synes var virkelig morsomt. Jeg havde bare lyst til at kvæle ham 😀

 Kl 10:55 fik jeg begyndende pressetrang og kom op på briksen igen for at få alle de der åndssvage målere på mig igen.

 Kl 11:15 fik jeg endelig lov til at presse og hold nu kæft hvor var det fantastisk! Jeg husker overhovedet ikke at jeg havde ondt i pressefasen.

 Kl 12:15 var hun endelig ude og jeg fik hende op på maven.  Hun var en lille smule anstrengt i vejrtrækningen lige da hun var kommet ud, men det blev hurtigt bedre.

 Kl 12:26 kom moderkagen, som var helt fin, dog med et lille område der ikke havde virket, men jm Karin mente ikke at det var noget der havde haft nogen betydning for Kamma.

Kl 12:30 kom jm Lea for at overtage for jm Karin, som jo skulle gå. Fik mumlet en lille undskyldning til Karin og indrømmet at jeg sgu da gerne går igennem det her én gang til! 😉
Jeg fik en lille vaginalrift som skulle syes, men derudover var der intet at komme efter.

Kamma vejede 4032 gram og var 54 cm lang.

Og tænk, i morgen er det allerede en uge siden – jeg har stadig ikke helt fattet at hun er ude og at hun er min!