Fastelavn og astmatisk bronkitis

I Kammas dagpleje var der ingen fastelavn i år, så jeg gad egentligt ikke ud for at købe fastelavnstøj. Heldigvis arvede vi et Peter Plyskostume, som kom i brug i går, da der var fastelavnshalløj i min mors boligforening.

20140303-150044.jpg

20140303-150059.jpg Kamma var viiiildt god til at slå 😉

20140303-150151.jpg

20140303-150228.jpg

20140303-150241.jpg …og hun var især god til at vente pænt mens de voksne gik på slik-rov 😀

20140303-150339.jpg

20140303-150349.jpg

20140303-150401.jpg Faktisk gad hun slet ik smage på slikket, men pølserne der blev serveret bagefter ovre i forsamlingshuset, de var et hit!

20140303-150808.jpg

Hun har været forkølet længe, men i går aftes bemærkede jeg at hun havde en ret pibende vejrtrækning, så vi var lige en tur forbi lægen i formiddags og han mener hun har astmatisk bronkitis, men at vi lige skal se de næste par dage an om det udvikler sig eller går i sig selv igen. Jaja, hun gør i hvert fald hvad hun kan for at få ALLE vintersygdomme på een gang 😉

20140303-151134.jpg

Reklamer

Randers regnskov

I lørdags planlagde jeg en tur til Randers Regnskov med Kamma. Lige inden vi skulle med bussen, inviterede jeg ret spontant Anders med. Så slap jeg også for at slæbe klapvogn med 😉
Ingen af os havde fået frokost, så vi ville spise da vi kom derop. Men det viste sig så at køkkenet var lukket pga et stort selskab de havde. Så de kunne tilbyde os en fransk hotdog. Pissestrengt – især at de ikke lige havde informeret om det på deres hjemmeside. Så havde vi da spist inden vi tog derhen.

20140130-141931.jpg
Ikke at Kamma brokkede sig over det overhovedet…. jeg havde bare sådan glædet mig til pomfritter!
Kamma var i hopla – der var jo mennesker overalt som hun kunne kigge på. Hun havde nærmest ikke tid til at komme med ind og kigge på dyr.

20140130-142145.jpg
Vi startede hos fiskene, som også var det hun syntes var mest interessant. De andre dyr fangede hende ikke rigtigt.
Jeg havde givet hende kondisko på, syntes lige at vinterstøvler var lige voldsomt nok derinde i regnskoven.

20140130-142338.jpg og hun oksede bare afsted i dem. Løb henover alle mulige ujævne sten og op og ned af bakkerne, hun syntes det var feeedt!

20140130-142446.jpg

20140130-142514.jpg Men til sidst blev hun nu alligevel lidt træt. Og så var det jo rart at putte lidt hos far 🙂

20140130-142703.jpg Vi har købt årskort dertil, så der var heller ingen grund til at tvinge hende til at se det hele (og mor og far var sultne! …nok mest mor.) så vi valgte at tage hjem.
Hun livede dog NOGET op da hun opdagede de megasjove garderobeskabe.

Det var altså bare skideskægt!

På vejen hjem kørte vi lige forbi den gyldne måge. Hvor nogen fik mayonnaise, mens de andre fik pomfritter.

20140130-143206.jpg

20140130-143237.jpg

Da vi kom hjem, ville jeg da lige tage et billede af mit søde barn og mig.

20140130-143400.jpg Det var hun IKKE helt med på! Ha!
Men derudover havde vi nu en god dag.
Og hov! Se lige et fint… dyr der ligger der og slænger sig!

20140130-143509.jpg

Legelandet.dk og søndagshygge

Min kusine og jeg valgte at slæbe vores yngel i legelandet.dk i Brabrand i dag – og dét var et hit!
Især boldene var bare noget som Kamma og Liam ku’ li’!

20140126-205954.jpg

20140126-210003.jpg
Vi var der ved 10-tiden, hvor der egentligt ikke var ret mange mennesker, så vi havde det næsten for os selv. Der var dog dækket op til rigtigt mange børnefødselsdage, så der blev lidt crowded til sidst 😉

20140126-210138.jpg

20140126-210151.jpg
Liam har altid været lidt bange for Kamma, fordi hun er lidt voldsom, men det har været godt for ham at starte i vuggestue, han kan lidt bedre kapere hende nu – og hun har også lært at man ikke må slå og kradse 😀
Men hun vil rigtig gerne kramme – helst hele tiden. Og det gik udover ham.

20140126-210334.jpg

20140126-210403.jpg
Anders var så sød at både køre os derind og hente os igen, men det betød så også at Kamma kun sov en halv time til middag. Og hun mente IKKE der var brug for mere søvn. Så hele eftermiddagen havde jeg sur baby hængende i benet. Indtil jeg fandt det tunge skyts frem!

20140126-210549.jpg

20140126-210615.jpg
…som jo selvfølgelig betyder uendelig strøm af mad (på billedet spiser hun chokolade) og så hendes yndlingsvideoer på youtube. SÅ var der fred til at jeg lige kunne få lov til at rydde en lille smule op. Men det meste af eftermiddagen er nu gået med at putte i sofaen… og det er jo heller ikke så skidt 😉

Videoer til Morfar ;)

Her er lidt videoer af Kamma fra december.


Fra vores skilsmissejul d. 22/12, hvor Kamma opdagede det sjove ved at slå med en terning. Pyt med gaverne. Hun havde det sjovt!


Yndlingsbeskæftigelsen er at danse til youtubevideoer. Tror snart hun forstår engelsk bedre end dansk.


Hun har også fuldstændig styr på sin iPhone. Kan selv gå ind og ud af programmerne.


Og her får hun lige en snak med en kat.


Det tager meget lang tid at gå op af trapperne herhjemme (og her var hun OGSÅ syg) 😉


Og her fjoller hun bare.

Vi ses om et par dage. Vi glæder os 🙂

 

Jeg har vundet noget :D

Nåmmen det er jo slet ikke skidt det hele! Ovre på kids-worlds facebookside kunne man i går vinde en valgfri Danefæ del hvis man likede et opslag – og jeg vandt! 😀

Efter noget betænkningstid – det er sgu da svært at vælge EN ting – endte jeg med at vælge et sæt regntøj.

20131121-110756.jpg
Og så i den dejligste gule farve! Glæder mig til at se hende i noget andet end lyserød og lilla! 😀
Har valgt det i str 90, så det er nok lidt for stort endnu, men med den fart hun vokser i, så kan hun nok passe det efter jul 😉

20131121-111220.jpg
Nogen fik syltetøj på sin bolle i dag… :p

Dagplejestatus

Jeg blev ringet op af en fra dagplejekontoret kl 10:15 – som jo meget belejligt lige var 15 min efter at pladsanvisningen havde lukket for telefonen – som kunne fortælle mig at hun nu havde talt med dem og de kunne ikke sige om jeg kunne få pladsen før d. 1. december. Jeg blev tosset! Det kan sgu da ikke være rigtigt at Kamma ikke kan få den ledige plads hun har? Den er ikke engang reserveret til et barn endnu. Det var heller ikke muligt at hun kunne være i gæstedagpleje der, selvom pladsen er tom. Armen altså!
Nu har jeg sendt en vildt lang mail til pladsanvisningen hvor jeg har fortalt om hele forløbet og hvorfor jeg vil have Kamma hos Helene. Så nu kan jeg kun afvente – for det er selvfølgelig først muligt at træffe dem på telefonen igen på torsdag mellem 9-10.
Og indtil da må Kamma jo blive hjemme hos mig. Great…

Et Ufatteligt Langt Indlæg Om Dagpleje

Kamma skulle starte i dagpleje d. 1. august, men dagplejekontoret kunne sørme ikke finde en plads til hende før d. 18. Vi besøgte Susanne, dagplejeren en måneds tid før Kamma skulle starte og jeg syntes hun var sådan lidt… sur i det. Men tænkte at vi jo selvfølgelig skulle give hende en chance. Så var det så bare at Anders og jeg gik fra hinanden weekenden før Kamma skulle starte i DP. Så det hele var ret kaotisk der i starten og Kamma var selvfølgelig forvirret fordi vi flyttede hjem i min mors kærestes lejlighed først og derefter hen i den anden. Hun reagerede på det, ved at skrige og kaste sig i gulvet hver gang hun oplevede den mindste lillebitte form for modstand og ellers være enormt tryghedssøgende. Susanne mente så bare at hun var hysterisk og at hun bare skulle holdes nede. Dråben der fik bægeret til at flyde over var, da hun en dag ringede til mig og råbte af mig (mens jeg kunne høre børnene i baggrunden) og påstod at jeg havde stjålet noget regntøj.
Så ringede jeg til dagplejekontoret og fik en ny dagplejer. Som simpelthen er noget af det sødeste og bare synes at Kamma er skøn, selvom hun er vild og kravler på væggene. Hun har selv en datter fra januar, som hun selvfølgelig selv passer og så derudover Ida, som Kamma gik i mødregruppe med og en anden pige der er jævnaldrende med de to.
Kamma græd dog hver gang hun blev afleveret og også indimellem når hun blev hentet, men hun virkede glad for at være der.
Den dag Kamma skulle have lagt dræn (d. 30/10), blev dagplejemoren så syg, så de to andre piger blev hentet af en gæstedagplejer. De to næste dage kom de ud til en anden. Jeg valgte at holde Kamma hjemme.
Ugen efter kom de alle 3 hjem til en 3. dagplejer og Kamma græd hele ugen. Først torsdag kunne jeg hente hende uden gråd.
Så i mandags skulle hun igen ud til en ny dagplejer, der havde hun dog feber, så hun blev hjemme. Men da hun blev afleveret tirsdag – hos den ellers enormt søde nye DP – var hun fuldstændig panisk og bange. Jeg skulle til kontrol med mine øjne, så jeg var nødt til at aflevere hende, men jeg hylede hele vejen ned til bussen. Talte med Helene da jeg var kommet ind på hospitalet, som sagde at Kamma kun ville sidde hos hende og nulre sin kanin.
Så er det så blevet bedre i løbet af ugen, hun virker glad nok for at være der og den faste DP er stadig syg. Og er det min. 2 uger endnu, så torsdag fik jeg at vide at Kamma skulle være hos Helene resten af måneden. Og det var jo fint nok.
Men så fredag, midt i flytningen ringede DP-kontoret så til mig og fortalte at de da forresten havde bestemt sig for at flytte Kamma alligevel, hen til en gæstedagplejer der kan have alle 3 piger, så de er sammen. Jeg kunne slet ikke rumme det da hun ringede, men fik lidt et hysterisk anfald og sagde at de fanme ikke kunne blive ved med at flytte rundt på de børn. Men nu mente de altså at de havde fundet en holdbar løsning og så blev det sådan. Og så farvel og god weekend.
Så er det jo så bare at jeg bor i en lille by. Og sladderen løber jo. Så jeg har fundet ud af at grunden til at Kammas DP er sygemeldt er, at hun skal skilles. Manden har fundet en anden (jep, 2013 er bare udnævnt til at være mænd-er-dumme-svin-år) og så synes jeg egentligt det virker lidt for usikkert. Huset skal sælges og hvad så hvis hun ikke finder et egnet hjem? Så skal Kamma flyttes igen?
Da jeg hentede Kamma hos Helene i fredags, ville hun hverken be- eller afkræfte sladderen – hun har jo tavshedspligt. Men hun sagde at hun syntes, at Kamma havde oplevet nok skift nu og at hun havde brug for stabilitet og ro og hvis jeg orkede tage kampen med DP-kontoret, så ville hun i hvert fald rigtig gerne passe Kamma. Hun har en ledig plads og i morgen starter Christel, som Kamma kender fra mødregruppen. Hun er god til at lave ting ude af huset, og der er bare faste rammer der – hvilket Kamma virkelig mangler lige nu. Så jeg vil faktisk rigtigt gerne have at hun bliver der.

Så nu skal jeg ringe til dem i morgen igen. Og så ødelægge deres fine planer. Og modsætter de sig, så bliver jeg tosset! Men skal ikke undre mig at det bliver svært, de er bare nogle stride hekse på det kontor.
Så kryds fingre for mig 🙂

20131117-212800.jpg